Vi hjælper jer i gang – og så er det endda gratis!
Vi hjælper jer i gang!
Det kan på flere måder være uoverskueligt at starte en ny forening op – men fra Dansk Dart Unions side vil vi gerne gøre vores til, at det bliver en let og smidig proces for de nye klubber! Vi stiller en konsulent til rådighed, der hjælper jer igennem processen, så I får styr på foreningens vedtægter, godkendelse af baner og gode råd til jeres spilletrøjer. Klik desuden rundt på de andre sider herinde og læs om de forskellige punkter til nye klubber.
Det koster 1.000,- kroner om året for en klub at være medlem af Dansk Dart Union, hvor man så får adgang til masser af ekspertise, vejledning og muligheden for at deltage i stævner og turneringer. Vi ved, at økonomien kan være stram i nye foreninger, så vi har et godt tilbud til alle nye klubber, der bliver optaget i Dansk Dart Union. Det første år får man ét gratis turneringshold og 8 gratis licensspillere – en samlet værdi af knap 2.000,- kroner!
Vi ser mange typer af nye klubber – og ingen er mere velkomne end andre i vores regi. Om I har veletablerede lokaler med 16 baner og 40 potentielle spillere – eller om I har 2 baner i garagen og blot er 4-6 gutter, der gerne vil spille – ALLE ER VELKOMNE! Udfyld kontaktformularen nederst på siden, så vil du modtage et opkald fra vores konsulent, Nanna Holmgård, i nærmeste fremtid. Er jeres interesse konkret, så aflægger vi gerne et besøg hos jer, så vi er sikre på, at I er på rette køl og klar til at blive en del af en stærk union!
Nanna Holmgård Udviklingskonsulent i Dansk Dart Union