Juniorturnering – der er altid plads til dig!

Juniorturnering

Selvom dart er en individuel sport, kan du sagtens dyrke den på holdbasis – også som juniorspiller! Spiller du i en klub med flere juniorspillere, kan I tilmelde jer juniorturneringen, som strækker sig over et halvt år og afvikles to gange årligt. Kampene afvikles typisk over 3-4 søndage i løbet af et halvår, hvor alle juniorklubberne mødes samme sted og spiller mod hinanden på skift. Turneringen er opdelt efter Jylland/Fyn og Sjælland.

Et juniorhold består af 2 spillere i hver kamp, men holdet kan sagtens bestå af flere spillere, som skiftes til at spille fra kamp til kamp. Udover at dyste i en masse spændende, tætte og nervepirrende kampe, er formålet med juniorturneringen i lige så høj grad, at juniorspillerne får hilst på kammeraterne fra alle dele af landet.

Når halvåret nærmer sig sin afslutning, vil de to bedste hold fra henholdsvis Jylland/Fyn og Sjælland mødes i et slutspil, hvor de danske mestre efterfølgende bliver kåret.

juniorturnering-mestre
Nicolai og Casper Rasmussen (Rosenhøj), Danske Mestre Foråret 2013

Close
Skal vi kontakte dig?