Studsen Dart

Velkommen i Studsen Dart!

Studsen Dart er Danmarks næststørste dartklub og også en af de ældste – og med sin placering i kælderen under Netto på hjørnet af Haraldsgade og Lersø Park Allé – er vi faktisk den eneste rimeligt centralt placerede klub i København. Vi har hold på alle niveauer fra sølvvinderne fra sæsonen 2012-2013 til lokalrækken Sjælland (5. division) – så hos os finder du modstand på dit eget niveau – hvad enten du lukker i 13 dart eller 113 dart – og hvad enten du sigter mod internationale turneringer eller bare lidt hygge en aften eller to om ugen.

Vi har god plads til de fleste. Vi er allerede mange – og meget forskellige. Det eneste reelle krav vi stiller, er at du har lyst til at hygge dig sammen med os i vores hyggelige lokaler, hvor kammertonen er frisk, bramfri og til tider ret så direkte – men altid med et glimt i øjet. Vi er også en af de klubber i Danmark, der har flest kvindelige medlemmer.

I Studsen Dart får du hele 3 gratis måneder til at vurdere, om vi er den rette klub for dig! Tag gerne kontakt til os og hør om mulighederne for at starte i Studsen Dart. Vi lader dig være med til vores træninger og klubaftener de første tre måneder, hvorefter du kan tage stilling til, om du vil lade dit dart-eventyr fortsætte hos os!

Vore træningsaftener er mandag og onsdag fra 18:30 til 23:00 – men der er liv i klubben langt oftere end som så – så kig forbi og hyg lidt med os! Derudover kører vi fast fredagsstævne den første fredag i måneden – hvor alle kan være med. Her koster det en halvtredser at deltage som går ubeskåret til præmier på aftenen. Der er damerække ved næsten alle fredagsstævnerne.

Studsen Dart Haraldsgade 69 – kælderen under Netto 2100 København Ø

Morten Frederiksen
Best.medl.
Mobil/SMS: 2671 4150
studsen@hammergod.dk

 

Kontakt klubben
Studsen Dart
Haraldsgade 69, kælderen i gavlen under Netto
2100 København Ø

  Robert Jakobsen
  studsendartklub@gmail.com
  61652386