Juniorstævner – mød de andre juniorer fra hele landet!

Juniorstævner

En ting er juniorturneringen, hvor du spiller på et hold over en hel sæson – en helt anden ting er juniorstævnerne, hvor det er din egen dagsform, der er afgørende for, om medaljen bliver af guld, sølv eller bronze! Juniorstævnerne har sin helt egen stemning, hvor der udover indædt kamp mod hinanden også er plads til grin, hygge, smil, sjov og kammeratlige knus.

Juniorstævnerne foregår på 2 forskellige måde. Enten er de et supplement til et seniorstævne – typisk i en idrætshal, hvor juniorerne har et antal baner for sig selv. Men ofte bliver juniorstævnerne også afholdt særskilt i en af landets dartklubber, hvor juniorerne får en hel weekend i hinandens selskab. Der afvikles typisk både en double-turneringen og en single-turnering, hvor spillerne er opdelt i A-række og B-række så alle har en chance. Alle rækker starter med puljekampe, hvor de bedste fra puljerne går videre i cup-kampe og spiller frem til finalerne. Der spilles både drenge- og pigerækker.

Du kan deltage i juniorstævner uanset om din klub har andre juniorer – ja faktisk behøver du ikke engang være tilknyttet en dartklub for at stille op til et juniorstævne. Kontakt enten en af klubberne under Dansk Dart Union – eller kontakt os direkte for at høre mere om mulighederne, hvis du gerne vil prøve og spille et junior dartstævne!

 “Juniorstævner er helt bestemt noget af det inde for dartsporten jeg holder meget af! Det er en fed weekend sammen med dine bedste venner inde for sporten! Nogle gange arrangeres der overnatning for juniorerne – en fed aften med en masse af træning! Man spiller normalvis double, hvor du og din makker kæmper for guldet! Men det jeg personligt bedst kan lide, er single turneringen! Det er der, hvor man viser hvad man kan præstere på egen hånd og mærker adrenalinsuset når man har en chance på den afgørende double for at komme i finalen…” – Michelle Lindhardt, Royal Dartklub

juniorstævne
Juniorstævner er for både drenge og piger, som spiller i hver sine række. Her ses pige-rækken ved et stævne i 2013

Close
Skal vi kontakte dig?